Henrik Ibsens skrifter

Jeg takker dig for ​dine to telegrammer og breve, som rigtig er komne mig i hænde. Den 8. Juni, straks da jeg erfarede at ​stortingets beslutning om forhandling var fattet, telegraferede jeg til dig til ​Meran. Men bureauet dernede telegraferede tilbage at du var afrejst. Hvorvidt du senere har modtaget dette telegram véd jeg jo ikke. Når jeg i de mellemliggende dage ikke har skrevet, så er det fordi jeg først vilde få vide adressen i ​Monsummano. Denne kender jeg jo ikke endnu. Men jeg tør ikke vente længer idet jeg håber at du nok alligevel får brevet. Imorgen, ​den 18de, telegraferer jeg til din mamma, poste restante. Får hun ikke hilsenen i betimelig tid, vilde jeg meget beklage det.

Du skriver, at I blev ​tre dage i Verona. Dette sætter mig i nogen uro. Var din mama bleven dårligere undervejs så hun ikke kunde fortsætte rejsen således som besluttet var? Jeg vil dog ikke tro at dette var grunden og i så fald var det jo bare bra’ at hun fik hvile ud; jernbanerejser er svært trættende i Italien i de ubekvemme, fuldpakkede kupéer.

Jeg er meget ​begærlig efter at vide, hvorledes hun befinder sig i Monsummano. Om luften er god for hende og om hun allerede er begyndt på kuren? Dette sidste er vel ikke rimeligt da sommeren jo hidtil skal være kold dernede. Badelæger findes der naturligvis på stedet og en sådan må absolut rådspørges forinden nogetsomhelst foretages. Det vil du visst være enig med mig i og gøre dit bedste for at sådant sker. Og så får vi jo håbe på et godt og glædeligt resultat. Skriv mig endelig udførligt til om alt, hvad der på nogen måde vedkommer sagen. –

​Dine aviser får du dig naturligvis tilsendt og kan således følge med i de politiske begivenheder. Jeg duer aldeles ikke til at skrive om sligt. Men jeg synes ikke jeg kan tro at ​venstres splittelse på det ene punkt vil kunne skade din position. ​Forslaget om professoratet vil forhåbentlig lige fuldt blive fremsat. Men ​ministerkrisen og alt det andet vil vel sagtens medføre nogen forsinkelse. –

​Til Bergliot sendte jeg ​min lykønskning på fødselsdagen og jeg håber at telegrammet har fundet rigtig frem.

Jeg står nu hver dag et par timers tid ​model for billedhugger Sinding, hvilket er nokså trættende. Men jeg synes at statuen tegner til at bli’ udmærket i enhver henseende. Ellers går alt her for mig sin vanlige gang. –

Og så må du hilse din mamma på det bedste fra mig og ønske hende alt godt. Bed hende skrive snart, så skal jeg uopholdelig skrive igen.

Hermed må jeg slutte for idag. Lad mig snart høre fra dig, og lev hjertelig vel dernede, du også, og hils Bergliot fra mig når du skriver til hende.